Du vil til at sælge et produkt online. Du er måske allerede ret langt med dine planer, eller også har du allerede en webshop, som er oppe at køre, men har fået brug for en ny betalingsløsning. Uanset hvad er det godt at kende de muligheder, man har at vælge mellem.

Hvad gennemgår vi?

Det er nemlig ikke nok at kigge blot på betalingsløsninger. Der skal mere til, nemlig: en gateway, en indløsningsaftale, nogle betalingsformer og et betalingssystem.

Kort fortalt: Dit betalingssystem er dit webshopsystem. Her kan kunder lægge varer i en virtuel kurv. Oplysningerne om varerne og deres priser bliver sendt videre til en betalingsgateway, når kunden vil ”gå til kassen”. Denne gateway er en online betalingsterminal (ligesom i en fysisk butik), hvor kunden indtaster sine kortoplysninger afhængigt af den valgte betalingsform. Gennem indløsningsaftalen, som du har indgået med en indløser, bliver pengene tilgængelige for dig.

Du kan ikke nøjes med at have én af delene. Det hele skal spille sammen, og der er kan være nogle særlige ting at tage højde for: Nogle betalingsformer kræver bestemte indløsningsaftaler, og nogle betalingsgateways fungerer kun til bestemte betalingssystemer.

Læs med og bliv klogere på cirkusset her:

Hvad er en betalingsgateway?

En betalingsløsning eller betalingsgateway er den online betalingsterminal. Det er den lille maskine oppe ved kassen, du stikker dit betalingskort ind i (eller scanner dit kontaktløse kort), når ekspedienten har scannet alle varerne, og du er klar til at betale.

Når man handler online, er det i betalingsgateway, kunden skal indtaste sine kortoplysninger på den valgte betalingsform. Det er også i betalingsgateway, at kundens kort bliver godkendt og tjekket. Samtidig sørger den for, at indløseren kan hæve pengene fra kundens konto og sætte dem ind på din virksomhedskonto.

Hvilke betalingsgateways findes der

Danske løsninger

Udenlandske løsninger

* Disse betalingsløsninger kræver ikke indløsningsaftale, da disse løsninger tilbyder en indbygget indløsningsaftale.

Hvad er en indløsningsaftale?

Indløsningsaftalen er en aftale mellem din virksomhed og en indløser, der håndterer transaktioner på vegne af dig. Med andre ord: For at flytte kundens penge over til din firmakonto, skal du have en indløsningsaftale. I aftalen giver du indløseren lov til at flytte dine kunders penge over til din konto, når kunderne betaler for et produkt i din webshop.

Hvilke indløsningsaftaler findes der?

Hvad er en betalingsform?

En betalingsform er en den måde, man, som kunde, ønsker at betale: Det vil oftest være et slags betalingskort, men mobilbetaling, som bliver mere og mere populært, er også en betalingsform, ligesom bankoverførsel også er det.

Hvilke betalingsformer findes der?

  • Dankort

  • eDankort

  • Visa (VisaDankort)

  • Visa Electron

  • MobilePay Online

  • American Express

  • MasterCard

  • Maestro

Hvad er et betalingssystem?

Det, der kaldes et betalingssystem, forbindes som regel med selve webshoppen, altså webshop-systemet. Det er webshop-systemet, der danner grundlaget for netbutikken og for, at der er noget at betale for. Man kalder det et betalingssystem, fordi det adskiller sig fra et almindeligt CMS ved, at det er indrettet til handel.

Vi har tidligere skrevet en udførlig artikel om valg af CMS til webshop, hvor vi fokuserer på dine tekniske krav til din webshop. Find ud af, hvordan du vælger CMS til webshop her.

Hvilke betalingssystemer findes der?

Små webshops

  • WordPress med WooCommerce

  • Shopify

  • DanDomain shop

  • DanHost shop

  • PrestaShop

  • OpenCart

  • Zen Cart

  • Virtuemart (Joomla)

Mellemstore webshops

  • Drupal Commerce

  • Episerver

  • Virtuemart

Store webshops

  • Drupal Commerce

  • Episerver

  • Magento

  • Sitecore

Få hjælp til at vælge

Hvis du har svært ved at finde ud af, hvilken betalingsløsning, der er den rigtige for dig, så hjælper vi dig gerne videre.

Kontakt Efiware - William Ramaki

Kontakt os 

eller ring til os på 71 99 03 03